Klubmesterskab, skumtennis 2019

18. marts 2019 06:27 , af Michael Fredsbo

Nu nærmer vi os allerede afslutningen på indendørs-sæsonen - og selvfølgelig skal vi igen i år have et indendørs klubmesterskab i skumtennis.

Igen i år gentager vi sidste års succes, hvor vi laver en dag, hvor vi både spiller klubmesterskaber i skumtennis for Junior og Senior. Turneringen er for alle uanset niveau.

Klubmesterskabet vil finde sted søndag den 7. april i Balsmosehallen.

Junior: for U8 (årgang 2011 og yngre), U10 (årgang 2009-10), U12 (årgang 2007-08), U14 (årgang 2005-06), og U16-U18 (årgang 2001-04).

Senior: Senior A, Senior B og Senior Begynder. Her spilles med rene dame/herre rækker, hvis der er tilmeldinger nok til dette.

U16-U18 (årgang 2001-04) er også velkomne til at deltage i seniorrækken.

Vi starter med junior kl. 9 til ca. kl 13 og herefter senior kl. 13 til ca. kl. 16. Hver kamp varer 12 minutter og alle spillere vil være garanteret mindst 3 kampe på dagen. Der er medaljer til nr. 1, 2 og 3 i hver række.

På dagen vil du også have mulighed for at købe tennisudstyr fra TransOcean Sport og tennistøj fra Joma.

Turneringen er gratis, men vi modtager med glæde kage/boller/frugt eller lignende til vores kagebuffet (skriv en besked ved tilmelding). Husk selv at medbringe evt. frokost.

Tilmelding senest fredag den 29. marts. Skulle der være spørgsmål er man velkommen til at skrive til klubmesterskab@lsi-tennis.dk eller ringe til Michael på 2639 0478.

Vi håber, at I er mange spillere, der igen i år vil være med til at gøre mesterskaberne sjove og spændende!


Mange tennishilsener,

Ledøje-Smørum Tennisklub’s Ungdomsudvalg og Seniorudvalg

Vedhæftede filer