Klubmesterskab, skumtennis 2019

 

Kære medlem

Nu nærmer vi os allerede afslutningen på indendørs-sæsonen - og selvfølgelig skal vi igen i år have et indendørs klubmesterskab i skumtennis.

Igen i år gentager vi sidste års succes, hvor vi laver en dag, hvor vi både spiller klubmesterskaber i skumtennis for Junior og Senior. Turneringen er for alle uanset niveau.

Klubmesterskabet vil finde sted søndag den 7. april i Balsmosehallen.

Junior: for U8 (årgang 2011 og yngre), U10 (årgang 2009-10), U12 (årgang 2007-08), U14 (årgang 2005-06), og U16-U18 (årgang 2001-04).

Senior: Senior A, Senior B og Senior Begynder. Her spilles med rene dame/herre rækker, hvis der er tilmeldinger nok til dette.

U16-U18 (årgang 2001-04) er også velkomne til at deltage i seniorrækken.

Vi starter med junior kl. 9 til ca. kl 13 og herefter senior kl. 13 til ca. kl. 16. Hver kamp varer 12 minutter og alle spillere vil være garanteret mindst 3 kampe på dagen. Der er medaljer til nr. 1, 2 og 3 i hver række.

På dagen vil du også have mulighed for at købe tennisudstyr fra TransOcean Sport og tennistøj fra Joma.

Turneringen er gratis, men vi modtager med glæde kage/boller/frugt eller lignende til vores kagebuffet (skriv en besked ved tilmelding). Husk selv at medbringe evt. frokost.

Klik her for Tilmelding

Tilmelding senest søndag den 29. marts kl. 21:00. Skulle der være spørgsmål er man velkommen til at skrive til klubmesterskab@lsi-tennis.dk eller ringe til Michael på 2639 0478.

Vi håber, at I er mange spillere, der igen i år vil være med til at gøre mesterskaberne sjove og spændende!


Mange tennishilsener,

Ledøje-Smørum Tennisklub’s Ungdomsudvalg og Seniorudvalg

Indbydelse som PDF

 

 

 

 

Henter billeder...