Racketlon i LST

24. januar 2018 20:30 , af Michael Fredsbo

Kære alle forældre, junior- samt seniorspillere.

Vi vil gerne invitere jer alle til en racketlon-turnering, som er ketcherens bud på en firkamp. I racketlon spilles der et sæt til 21 i tennis, badminton, bordtennis og squash, og til sidst lægges alle pointene sammen. Sidstnævnte sportsgren har vi dog ikke mulighed for, så derfor inviterer vi jer til vores egen trekamp i stedet for.

Det bliver lørdag den 10. marts 2018 kl. 13-ca. 16.30 og kommer til at foregå i Balsmoseskolens hal. Arrangementet er for alle spillere – lige fra vores mindste mikroer til vores ældste motionistspillere! Man må desuden meget gerne medbringe mor/far/søster/bror eller andre fra familien, som kunne have lyst til at spille med. Vi spiller doubler, så angiv hvem man vil spille sammen med, når I tilmelder jer.

Arrangementet koster 30 kr. pr. person til dækning af bl.a. præmier og diverse udstyr til spisning. Som deltager tager man også en lille madret med, som vi kan bruge til vores fælles frokostbuffet (nok til at mætte det antal personer man selv deltager med).

Eftersom vi ikke har hverken badmintonketchere eller bordtennisbat, ville det være rigtig dejligt, hvis nogle af jer kunne tage lidt med – og selvfølgelig også nogle bolde.

Vi laver følgende puljer, så alle får noget ud af sine kampe (ved for få deltagere kan vi blive nødt til at slå nogle af rækkerne sammen). Husk at angiv ved tilmelding hvilken række, man vil være med i:

  • U10-rækken (alle under 10 år – evt. med forælder også)
  • Nybegynder/letøvet-rækken (både børn og voksne)
  • Øvet/mester-rækken (både børn og voksne)

Tilmelding sker til Markus på 50 86 38 63 eller til Jeppe på 20 23 73 75. Man er tilmeldt når man har sendt en af os en besked, hvor man fortæller hvor mange spillere man kommer, hvem man spiller sammen med (Det kan være en fra klubben, eller en fra familien), hvad man kan medbringe af udstyr og når man har sendt de 30 kr. på mobilepay.

Hvis der er spørgsmål omkring tilmelding, eller omkring arrangementet, så skriv eller ring endelig.

Tilmeldingsfristen er torsdag den 4. marts 2018.

Vedhæftede filer