LST løber for Kræftens Bekæmpelse

5. april 2017 16:37 , af Jens Andersen

I samarbejde med StøtDinSag arrangerede Ledøje-Smørum Tennisklub en lidt anderledes indsamling til fordel for Kræftens Bekæmpelse samt til dem selv i ungdomsafdelingen. Fordelingen blev aftalt til 25% til Kræftens Bekæmpelse og 75% til klubbens ungdomsafdeling.

På billedet er kun dem som løb i Ledøje-Smørum hallen i dag, mens der var nogle andre spillere, som var i Farum og spillede holdkamp om sjællandsmesterskabet i skumtennis.
Klubbens juniorer skulle løbe enten 125 meter, hvis de var under 11 år og 250 meter, såfremt de var over 11 år. Forud for det havde hver løber været ude og skaffe sponsorer til deres løb og for dem som deltog blev det en stor succes, idet vi fik indsamlet i alt 12.158 kr. Som enkelt person fik Astrid Bjerregaard Nielsen samlet flest penge ind med 2.856 kr. for hendes 21 runder.

Vi støtter derfor Kræftens Bekæmpelse med 3.040 og der går nu 9.118 kr direkte i klubbens kasse, hvor de er afsat til en fremtidig ungdomsaktivitet.